Open Source-definitionen
Version 1.9
De indrykkede afsnit i kursiv nedenfor er kommentarer til Open
Source-definitionen (OSD), og de er ikke en del af OSD. En ren
version af OSD kan findes her.
Introduktion
Open Source betyder ikke bare adgang til kildekoden.
Betingelserne for distribution af software, der er Open Source,
skal være i overenstemmelse med følgende kriterier:
1. Fri distribution
Licensen må ikke forhindre nogen part i at sælge eller give
softwaren væk som en bestandel af samlet distribution af
software, der indeholder programmer fra flere forskellige
kilder. Licensen må ikke kræve en licensafgift eller andet
vederlag i forbindelse med et sådant salg.
Begrundelse: Ved at begrænse licensen til at kræve fri
distribution, fjerner vi fristelsen til at se bort fra
langsigtede gevinster for på kort sigt at tjene et mindre
beløb. Hvis vi ikke gjorde dette, ville der være et stort pres
på de medvirkende for at hoppe af.
2. Kildekode
Programmet skal indeholde kildekode, og det skal tillade
distribution såvel af kildekode som i kompileret form. Når en
eller anden form for produkt ikke distribueres med kildekode,
skal der være en bredt offentliggjort måde at få kildekode på,
der ikke må koste mere end hvad, der er rimeligt til dækning af
udgifterne til kopiering - fortrinsvis ved download fra
Internet uden beregning. Kildekode skal være i den form, som en
udvikler, der vil modificere koden, vil foretrække. Det er ikke
tilladt bevidst at gøre kildekode uforståelig. Mellemformer
såsom output fra en preprocessor eller oversætter er ikke
tilladt.
Begrundelse: Vi kræver adgange til forståelig kode, fordi
programmer kun kan udvikle sig, hvis de kan ændres. Da vores
formål er at fremme evolution, kræver vi, at det er let at
ændre dem.
3. Afledte arbejder
Licensen skal tillade ændringer og afledte arbejder, og den
skal tillade, at disse distribueres under de samme betingelser,
som den originale softwares licens.
Begrundelse:
Den blotte mulighed for at læse kilden er ikke
tilstrækkelig til at understøtte uafhængig undersøgelse blandt
ligemænd (peer review) og hurtig evolutionær udvikling. For
at hurtig evolution kan forekomme, er det nødvendigt, at folk
er i stand til at eksperimente med og videredistribuere
ændringer.
4. Integriteten af forfatterens kildekode
Licensen må kun begrænse distributionen af kildekoden i en
ændret form, hvis licensen tillader distribution af
ændrings-filer (patch files) sammen med kildekode med det
formål at ændre programmet på tidspunktet for oversættelse til
binær kode.
Licensen skal udtrykkelig tillade distribution af
software, der er oversat til maskinsprog fra ændret kildekode.
Licensen må kræve, at afledte arbejder bærer et andet navn
eller versionsnummer end den originale software.
Begrundelse:
Det er fornuftigt at opmuntre til forbedring,
brugere har en ret til at vide hvem, der er ansvarlige for den
software, som de bruger. Forfattere og vedligeholdere gensidig
ret til at vide, hvad de bliver bedt om at supportere, og til
at beskytte deres rygte.
Følgelig skal en Open Source-licens garantere, at kildekode er
hurtigt tilgængelig, men den kan kræve, at den bliver
distribueret som den oprindelige grundlæggende kilde plus
fejlrettelser. På denne måde kan "uofficielle" ændringer gøres
tilgængelige, men let adskilles fra den grundlæggende kilde.
5. Ingen diskrimination af personer eller grupper
Licensen må ikke diskriminere nogen personer eller grupper af
personer.
Begrundelse:
For at få det største udbytte af processen bør den
størst mulige varians af personer og grupper have den samme
mulighed for at bidrage til Open Source. Derfor forbyder vi en
hvilken som helst Open Source-licens at lukke nogen ude af
processen.
Nogen lande inklusive USA har begrænsninger for bestemte typer
af software. En licens, der er i overensstemmelse med OSD, kan advare
en licenshaver om eventuelle lovmæssige begrænsninger og minde dem om, at de
er forpligtet til at overholde loven; derimod må licensen ikke selv
indeholde sådanne begrænsninger.
6. Ingen diskrimination inden for nogen indsatsområder
Licensen må ikke begrænse nogen fra at bruge programmet inden for
et specifikt indsatsområde. For eksempel må den ikke begrænse
programmets brug inden for et forretningsområde eller fra at blive
brugt til genetisk forskning.
Begrundelse:
Den største hensigt med denne paragraf er at
undgå licensfælder, der forhindrer open source i at blive
brugt kommercielt. Vi ønsker, at kommercielle brugere træder
ind i vores fællesskab, ikke at de føler sig holdt ude fra det.
7. Distribution af licensen
Rettighederne, der er knyttet til programmet, skal gælde for
alle, som programmet videredistribueres til uden behov for, at
disse parter udsteder en ny licens.
Begrundelse:
Denne paragraf har til hensigt at forbyde, at
software lukkes ad indirekte veje såsom ved at kræve en aftale
om tavshedspligt (NDA).
8. Licensen må ikke være specifik for ét produkt
Rettighederne, der er knyttet til programmet, må ikke være
afhængig af, at programmet er en del af en bestemt distribution
af software. Hvis programmet tages ud fra en specifik
distribution af software og bruges eller distribueres inden for
programmets licensbetingelser, skal alle de parter, som
programmet er videredistribueret til have de samme rettigheder,
som er givet i forbindelse med den oprindelige distribution af
software.
Begrundelse:
Denne paragraf udelukker endnu en klasse af licensfælder.
9. Licensen må ikke begrænse anden software
Licensen må ikke sætte begrænsninger for anden software, som
distribueres sammen med det licenserede software. For eksempel
må licensen ikke kræve, at alle andre programmer, der
distribueres på det samme medie, skal være software, der er
Open Source.
Begrundelse:
Distributører af software, der er Open Source, har
ret til at vælge selv med hensyn til deres software.
Ja, GPL-licensen er i overenstemmelse med dette krav. Software,
der er forbundet med biblioteker, der er under GPL, arver kun
GPL, hvis det er et enkeltstående arbejde, ikke hvilken som helst
software, som de blot distribueres med.
|